Public affairs konsulent
Vær med til at skabe politiske forandringer, der gavner både forretning og samfund.
Advice søger endnu en skarp og målrettet public affairs konsulent, der vil være med til at skabe politiske forandringer for danske og internationale organisationer.
Som public affairs konsulent i forretningsområdet Agendas & Stakeholders, bliver du en uundværlig del af teamet, når vi rådgiver, planlægger og eksekverer politiske indsatser, der fremmer vores kunders interesser overfor omverdenen.
Gør politisk strategi til virkelighed
I rollen får du stort ansvar for at føre public affairs indsatser ud i livet i tæt samarbejde med dine kollegaer. Det handler om alt fra at være med til at udvikle strategien til at levere skriftlige produkter og præsentationer af høj kvalitet, gerne med flair for det kreative møde mellem interessenter. Fordi vi tror på, at effektiv interessevaretagelse går på tværs af faglige discipliner, kan du forvente at arbejde tæt sammen med specialister indenfor bl.a. analyse, presse, kampagne og teknologi.
Du bliver en del af et bureau, der fortrinsvis hjælper organisationer, som navigerer i sektorer præget af regulatorisk og politisk kompleksitet, som f.eks. sundheds-, energi- og finanssektoren. I din hverdag kan du forvente at udvikle f.eks. debatindlæg, strategipræsentationer, kreative mødekoncepter, politikforslag og politiske events.
Dine vigtigste opgaver
Du vil få en omskiftelig hverdag, der i høj grad defineres af de projekter du er tilknyttet. Følgende er eksempler på de opgaver, du kan forvente at skulle løse:
Leverer skriftlige produkter af høj kvalitet, f.eks. policypapirer og konceptbeskrivelser
Drive leverancer og projekter indenfor interessevaretagelse
Udarbejde politiske analyser og strategier i samarbejde med kollegaer
Udvikle og eksekvere politiske events, seminarer, folkemødearrangementer mv.
Udvikle samarbejder, der giver kommerciel værdi for kunde såvel som Advice
Hvem er du? – det vi leder efter
Vi søger en motiveret og ihærdig kollega, der kan sætte kryds ved flere af nedenstående egenskaber og erfaringer.
Du har minimum 2 års års erfaring fra Slotsholmen, Christiansborg, interesseorganisationer, PA-bureau eller en public affairs afdeling
Du er motiveret af at omsætte kommercielle udfordringer til politiske løsninger
Du elsker at arbejde med menneskelige relationer - og er troværdig, pålidelig og ordentlig
Du påtager dig ansvaret for at løse dine opgaver, og tør bede om hjælp når du har brug for det
Du kan kommunikere effektivt på skrift
Du vil løse public affairs opgaver med kreativ flair, og på tværs af fagligheder
Hvad vi tilbyder
· Du er med til at drive projekter og forandringer, der gør en reel forskel for mennesker, virksomheder og samfund.
· Et stærkt kollegaskab, hvor der er plads til både personlighed og professionalisme.
· Fællesskab og traditioner som vores inspirerende “University Sessions” med gæsteforedrag – og en årlig virksomhedstur med fokus på læring, samarbejde og social samvær.
· Fleksibilitet i hverdagen – så du kan arbejde på en måde, der passer til dit liv.
· Faglig udvikling og læring på tværs af discipliner.
· Et stemningsfuldt château i Frankrig, syd for Bordeaux, som du kan bruge både i arbejdssammenhæng og privat.
· Gode personalefordele som sundhedsdækning og en god, sund frokostordning.
· Fællessang, løbeklub, fredagshygge, frokostklub og meget mere.
Hvem er vi?
Forte Advice er et sted, hvor strategi, kreativitet og teknologi mødes – og hvor vi arbejder for at skabe løsninger, der både kan mærkes og måles. Vi startede som Advice i 1991 med ambitionen om at skabe sammenhæng i kommunikationen og rådgive til værdi for kunder, forretning og samfund. I dag hedder vi Forte Advice, men formålet er det samme: at styrke relationer og relevans dér, hvor forretning og samfund mødes.
Vi arbejder ud fra fire værdier: impact, integrity, curiosity og action. De former måden, vi møder hinanden på, hvordan vi tænker – og hvordan vi arbejder: Vi siger tingene, som de er, stiller spørgsmål, udfordrer med respekt og lader aldrig en god idé blive på papiret.
Hos os fylder fællesskabet også. Vi har traditioner, der samler os – og som giver plads til både læring og gode oplevelser. I det hele taget lægger vi vægt på, at måden vi arbejder sammen på, er mindst lige så vigtig som selve opgaven.
Praktisk
Ansøgningsfrist: Fredag d. 2. januar 2026, men samtaler løbende
Startdato: Senest 1. marts 2026
Kontaktperson: Julius Meilstrup, Head of Public Affairs
Lokation: Gl. Kongevej 3E, 1610 København V
Vores rekrutteringsproces
Vores rekrutteringsproces består ofte af to-tre samtaler. I den første taler vi om rollen og dine erfaringer, og i den anden dykker vi mere ned i samarbejde, opgaver og kultur. Til nogle stillinger bruger vi også en mindre case.
Vi indkalder løbende til samtaler og gør vores bedste for at give en hurtig tilbagemelding. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, så ræk endelig ud til Julius Meilstrup på 2348 1809 eller julius.m@adviceagency.com.
- Department
- Agendas & Stakeholders
- Locations
- Forte Advice
Forte Advice
A unique career - Join us
About Forte Advice
We’re a fully integrated consultancy of 400+ specialists across four countries. From our Copenhagen office, we bring Agendas, Brand and Technology together - backed by more than 300 technologists in Oslo, Berlin and Krakow.
Whether the task calls for deeper expertise, broader perspectives or flexible capacity, we connect the right people to solve it: strategists, creatives, analysts, UX designers, developers, automation specialists - all working as one team.
Already working at Forte Advice?
Let’s recruit together and find your next colleague.