Public Affairs og PR-praktikanter til Agendas & Stakeholders (efterår 2026)
Vil du kickstarte din karriere, udvikle dig fagligt og arbejde med nogle af samfundets vigtigste dagsordener? Så er GROW-praktikken hos Forte Advice måske dit næste skridt.
Praktikforløbet
Vi søger lige nu to praktikanter til Forte Advices afdeling Agendas & Stakeholders. Én der primært skal arbejde med public affairs og én der primært skal arbejde med PR og kommunikation. Under dit praktikforløb er vores mission at give dig muligheden for at vokse - fagligt, personligt og socialt – ved at løse vigtige opgaver for vores kunder. Vær med i rummet når vi f.eks. formulerer politik, pitcher pressehistorier og analyserer interessentlandskabet for store og små organisationer.
Vi søger praktikanter med samfundsforståelse, der ikke er bange for at sige deres mening og hjælpe med f.eks. kommunikationsstrategier, politisk rådgivning, stakeholderanalyser og politiske events. Hos Forte Advice bidrager alle, fra praktikant til partner, med deres bedste, når vi løser komplekse opgaver for vores kunder. Derfor forventer vi stort engagement, både fagligt og socialt, hvad enten det er til kundemøder, folkemøder eller fredagsbaren.
Igennem vores GROW-forløb får du tilknyttet en fast mentor, samtidig med, at du bliver en integreret del af vores team.
Om Forte Advice
Forte Advice er et af landets største bureauer indenfor strategi og kommunikation, og vi har vi budt praktikanter velkommen i mere end 20 år. Mange af vores nuværende kollegaer er selv startet som praktikanter, så det er kun fantasien, der sætter grænser for din udvikling. Vi har altid en lille skare af praktikanter, der støtter hinanden og lærer sammen.
Du vil blive tilknyttet afdelingen Agendas & Stakeholders på ca. 20 personer med forskellige baggrunde, men med et fælles fokus på at påvirke den offentlige samtale gennem politisk strategi, analyse, kommunikation og presse.
Vi arbejder i høj grad med virksomheder, der har noget på hjerte og gerne vil spille en rolle i det offentlige samfund. Vi rådgiver blandt andet organisationer indenfor sundhedsområdet, det grønne område, finanssektoren, transport og logistisk samt interesseorganisationer.
Vores kollegaskab dyrker vi også udenfor arbejdstid, bl.a. når vi går ud og spiser frokost sammen en gang om måneden, mødes i løbeklubben, skåler til planlagte såvel som spontane fredagsbarer, tager på folkemøde og meget andet.
Om dig
Du er en top engageret studerende med kurs mod en spændende karriere indenfor interessevaretagelse, kommunikation, public affairs, presse og/eller kampagner
Du læser på en relevant videregående uddannelse indenfor politik, samfund, kommunikation eller medier, f.eks. statskundskab, journalistik, kommunikation eller samfundsvidenskab
Du vil arbejde med samfundets store udfordringer som f.eks. energi, grøn omstilling, sundhed og udvikling af den offentlige sektor
Du vil forme og afvikle politiske konferencer, møder, udflugter og happenings, der skal præge en dagsorden
Du har mod på at bidrage til politiske analyser og research, notater og medierapportering, skrive rapporter og bidrage til at udarbejde en bred vifte af strategier og indsatser
Du er et socialt menneske, der elsker at investere lidt af dig selv i de sociale relationer på arbejdspladsen
Praktikperioden
Din arbejdsplads vil være på Gl. Kongevej i København. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer om ugen og kører over hele semesteret – og gerne med opstart i august 2026. Men vi vil gerne tilrettelægge forløbet, så det passer bedst muligt med dine studieplaner.
Hvad gør du nu?
Vil du gerne være en del af Agendas & Stakeholders i Forte Advice? Så lad os høre fra dig hurtigst muligt – dog senest den 16. marts 2026. Vi afholder samtaler og ansætter løbende.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Julius Møller Meilstrup på 2348 1809 // julius.m@adviceagency.com
- Department
- Agendas & Stakeholders
- Locations
- Forte Advice
Forte Advice
A unique career - Join us
About Forte Advice
We’re a fully integrated consultancy of 400+ specialists across four countries. From our Copenhagen office, we bring Agendas, Brand and Technology together - backed by more than 300 technologists in Oslo, Berlin and Krakow.
Whether the task calls for deeper expertise, broader perspectives or flexible capacity, we connect the right people to solve it: strategists, creatives, analysts, UX designers, developers, automation specialists - all working as one team.
Already working at Forte Advice?
Let’s recruit together and find your next colleague.